Klinikken

K

Min baggrund

Jeg er uddannet sygeplejerske med speciale i psykiatri, og har altid haft stor interesse for psykisk sundhed og almen trivsel. Derfor valgte jeg i 2015 at tage en uddannelse inden for metakognitiv terapi gennem Cektos – Center for Kognitiv & Metakognitiv Terapi.

Mit møde med metakognitiv terapi ændrede radikalt min forståelse af psykisk lidelse. Terapiformen gjorde mig nemlig opmærksom på, at det er vores egne fejlslagne strategier over for vores tanker og følelser, der vedligeholder den psykiske mistrivsel.

Derfor besluttede jeg mig for at specialisere mig i metakognitiv terapi. Og i december 2017 færdiggjorde jeg den 2-årige certificeringsuddannelse hos den britiske psykolog og professor, Adrian Wells, som er ophavsmand til terapiformen.

Gennem mit arbejde med den metakognitive metode har jeg specialiseret mig inden for alle former for angst, depression og bagvedliggende årsager til psykisk mistrivsel.

Priser

En session af en times varighed koster 600 kr. inkl. moms.

Som udgangspunkt skal du forvente at bruge mellem fem og 10 sessioner og en opfølgning efter to-tre måneder, hvor vi sammen sikrer, at du fortsat bruger de redskaber, du har lært i terapien.

Afbud

Du bedes give mig besked senest 24 timer før sessionens start, hvis du er forhindret i at møde op. Melder du afbud senere, vil det fulde beløb på 600 kr. blive opkrævet – medmindre der er tale om akut sygdom.

Hvis du har brug for at melde afbud, kan du gøre det ved at sende mig en mail eller ringe og lægge en besked på min telefonsvarer.

Kontakt mig

Ring til mig på 4094 0587 – eller brug kontaktformularen herunder – hvis du vil lave en aftale om en indledende samtale. Så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Du er også meget velkommen til at ringe til mig, hvis du har spørgsmål.

Det er muligt at få sessioner både i København og Roskilde.

Persondata

Jeg er bekendt med den nye persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft d. 25. maj 2018. Alle dine oplysninger bliver behandlet med fortrolighed og respekt, hvilket betyder, at de oplysninger, du giver mig i forbindelse med MCT-sessions, bliver opbevaret i et sikret, aflåst skab. Jeg registrerer ikke dit CPR-nummer, og hvis du kun har kontakt med mig via e-mail, videregives din e-mailadresse aldrig til tredjepart.

/* ]]> */