Udfører du ritualer for at dæmpe din frygt?
Langt de fleste mennesker oplever at få en tvangstanke i ny og næ. Faktisk gælder det for hele 80 % af os. En tvangstanke er derfor ikke i sig selv et udtryk for psykisk lidelse. Der vil typisk være tale om en tanke, der føles meget fremmed og helt ude af trit med det, man føler i virkeligheden. Fx er det ikke spor usædvanligt, at en nybagt mor får den tvangstanke, at hun pludselig kunne komme til at skade sit barn. Måske ved at kaste det ud ad vinduet. Måske ved at putte det i ovnen.
Tanken er selvfølgelig slet ikke til at bære, men for langt de fleste mennesker er den også væk igen, lige så hurtigt som den opstod. Den bliver filtreret fra som nonsens. Den har ingen relevans, for den har intet greb i virkeligheden. Den nybagte mor kunne aldrig finde på at skade sit barn, og tanken er derfor … bare en tanke. Hverken farlig eller magtfuld. Og da slet ikke noget, hun skal tage ansvar for og få det skidt over.
Men for ca. 2-3 % af befolkningen er det netop den type tanker, der udløser tvangshandlinger og undvigelsesadfærd. Tanker, der kredser om det, den enkelte frygter allermest. Det kan handle om frygten for at miste dem, man elsker.
Eller det kan handle om ildebrand, bakterier, farlige sygdomme (typisk AIDS), frygten for at skade andre eller at være skyld i katastrofer. Alt, der kan true den enkeltes verden, kan give stof til en tvangstanke.
Denne form for angst kaldes OCD – obsessiv kompulsiv lidelse på dansk – fordi den driver den, der lider, til at udføre tvangshandlinger og undvigelsesmanøvrer for at afværge den fiktive fare, der knytter sig til tvangstankerne.
